En ikke helt almindelig uge

6. uge og er nu 2/3 dele gennem Dip - karussellen i Austin. Tiden er fløjet afsted og tankerne er nu mere i retning af, at jeg synes der stadig er så meget at lære og forbedre på i den korte tid der er tilbage af programmet. 10 - 12 dage og så bliver vi evalueret!!
Ugen har udfra et humoristisk synspunkt været ganske underholdene i form af patientkommentarer. Min medstuderende har den her kæmpe store fyr på 150-170 kg som synes det er helt forfærdeligt at lave øvelser, men han siger han tænker på hamburgere imens for så tænker han på noget rart...Alt er åbenbart større og anderledes i Texas. Jeg selv havde en patient sidst i 60érne med mistanke om et irreducerbart derangement som jeg placerede i fleksions rotation og efterflg spurgte om hun var komfortabel, hvortil hun svarede at det vidste hun ikke helt for sidst hun var i denne position blev hun gravid med tvillinger. Bortset fra at kommentaren var underholdende kan man måske overveje en anden spørgeteknik næste gang?
På klinikken har vi i denne uge haft to entrapments hvilket ikke er helt normalt omend en god lærerig oplevelse og fedt at se håndteringen af disse patienter. Relevansen af fleksion er da tydelig og ligeledes den kliniske ræsonnering bag.
Personligt skal jeg stadig blive bedre til at lytte til historien og lade den guide mit næste træk i undersøgelsen. Dette må der arbejdes videre med de sidste 3 uger. Vi skulle have været evalueret for 2. gang i går men de udskød det til mandag.
Vi øver stadig de manuelle færdigheder i stor stil 6-7 dage om ugen og ikke mindst når muligheden byder sig på patienterne. Derudover er jeg begyndt at øve på "døde" ting i form af behandlingsbrikse og flamingo ruller. Ser ud til mine svaghed hovedsagelig er speed i manipulationerne.
Mine patienter har også i denne uge fortsat med at give mig kager og jordbær, ved sgu ikke om de synes jeg er for splejset til Texas. Men det da helt fantastisk. Man skal ikke ligge for meget i at kvinder i 60érne bringer en chokoladeovertrukne jordbær - Vel ?
Jer der tidligere har boet ved Carolyn ved jo hvor nysgerrig hun er og ikke mindst hvor meget hun gerne vil blande sig i madlavningen, så prøv at forestille jer hvor meget på skideren man følte sig den anden dag da blenderen med jordskokke suppe eksplodere op på skabe og den ene væg. Nok mest fordi man havde kommet lige rigeligt i bøtten, på trods af flere advarsler om ikke at fylde for meget i. Nå men jeg er da sluppet helskindet fra episoden uden videre repressalier - Det er så vigtigt man ikke bliver taget på fersk gerning når man laver ballade!!!
Som rosinen i pølseenden i denne uge har jeg erhervet mig en Mac pro. Helt fantastisk lir, tror dog først jeg får rigtigt tid til den når jeg vender hjem igen.

ha en rigtig god søndag i snefyldte Danmark