Nu er de første 4 uger brændt af, selvom det føles som om jeg lige er startet. Lad mig starte bagfra nemlig med ugens sidste dag som er i dag, nærmere bestemt Superbowl 2010. For mit vedkommende foregik det v. Scott og hans kone sammen med kollegerne fra arbejde og deres unger, ganske hyggeligt og selvfølgeligt med pizza, hot wings, BIG TIME HOT og en øl eller to. Fredag aften var jeg inviteret op til Chris , kollega fra arbejde, for at spise hvor menuen stod på ja gæt en gang pizza og hotwings, skræmmende stærke ( deres smagsløg må være fra en anden planet). Generelt fedt at bruge lidt tid efter arbejde med disse mennesker istedet for at de kun er den der "skygge" som superviserer en på klinikken.
Denne weekend var også weekenden hvor jeg fik taget mig sammen til et køre ned til floden for at nappe en løbetur. Virkeligt motiverende at løbe i knap 18 gr. og højt solskin sammen med masser af andre formiddagsmotionister. Selv de små egern så ud til at nyde det gode vejr. Sjovt at der var så mange motionister når nu Texas er den fedeste stat herovre, måske er det alt eller intet mentaliteten der kommer til udtryk.
En anden ting som virkeligt har gjort mig opmærksom på forskellene mellem vores samfund hjemme og her er det faktum at jeg inden for de sidste 8 dage er blevet spurgt om id 3 gange når jeg har købt øl / vin. Den ene gang blev jeg endda nægtet køb jeg ikke havde noget amerikansk id... Guess I´m still looking good! lad mig nu bare blive i den tro.
Jeg læste forleden en klumme hvor man opgjorde et estimeret antal af nye cancer tilfælde som følge af Ct - scanninger i USA, hvilket fik mig til at tænke på hvor mange af mine patienter som når de konsulterer mig herovre allerede har enten, ct, mri eller rtg for ikke at nævne antallet af "Shots" ( div. former for steroid / medikament injektioner mod smerter ) og ikke mindst hvor mange af dem der har mere end et billede. Jeg har en brandmand som patient herovre som har fået en totalskulder operation som udover at have opnået et helt fantastisk resultat mht bevægelighed (defekt på ca 10-15 gr.i flex og abd.) og styrke har fået hele 6 Ct scanninger i løbet af de sidste 20 år... Hvis vores samfund ikke snart begynder at kvalitetssikre noget kraftigere og mere resolut kan jeg kun frygt at vi ender i samme båd. Mon ikke der er nogle som kommer til at tjene kassen og andre som kommer til at betale ?
At arbejde herovre er noget specielt og jeg er spændt på at se om jeg på noget tidspunkt føler mig afslappet som i min daglige gang på klinikken derhjemme. En åbenlys grundt til det er lidt anderledes er selvfølgeligt hele læringssituationen og at man skal præstere, hvilket er helt fedt og forventet. Men en anden ting er, at jeg synes jeg skal bevæge mig noget mere forsigtigt rundt "blandt" patienterne , måske er det et mentalitets spørgmål og måske er det bare mig der er bekymret / overvejende om ikke at pisse nogle af og få en eller anden latterlig advokat på nakken som har trukket sin uddannnelse på et weekend kursus. hvad jeg prøver at sige er vel at jeg synes min ageren er en anelse begrænset i forhold til den jeg normalt udviser med mine patienter. Når dette er sagt er der ikke en dag hvor jeg ikke glæder mig til at skulle ned på klinikken og igang.
Hasta la vista baby, I´ll be back ( Han er stadig et stort hit herovre ham Arnold)
søndag den 7. februar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Nogen planer om at flyve op til Vancouver og se lidt OL i weekenden?
SvarSlet