longhorn

longhorn

søndag den 31. januar 2010

Så nåede vi 1/3 af turen igennem

Dette har været en uge med mange forskellige oplevelser både hvad angår fysioterapi og tilværelsen i Austin.
Jeg er blevet den helt store Whole Foods fan. Whole foods er supermarkedets svar på bilernes Ferrari. Der er dømt luksus over hele linien og de har et kæmpe udvalg af take away af høj kvalitet. virkeligt suverænt efter en dag med alt for meget fysioterapi.
Når vi nu er ved maden var dette også ugen hvor et par af mine patienter kom med chokoladekage og en anden med tamales. (en mexcikansk ret som er lavet af majs som er bagt rundt om bla. ost, svinekød og selvfølgeligt noget spicy sauce). Helt suverænt og noget som hele klinikken fik gavn af.
Det var også ugen hvor jeg blev kasseret af en af mine patienter som var af den overbevisning at jeg havde smidt hende i helvede fordi jeg havde lavet om på behandlingen. jeg har overtaget hende efter en af de andre, hvor hun de 4 gange jeg havde set hende var total uændret og ikke responderede en dyt. så selvfølgeligt ødelagde 30 Hips off hendes liv. Jeg er så den anden fys hun har kasseret mens hun har været tilknyttet deres klinik. (Nu der snart ikke flere at tage af...)
Først på ugen havde kliniken besøg af et Firma som rutinemæssigt besøger hospitaler og klinikker for at se om alt går rigtigt til. (hosp og klinikker er forpligtet til dette besøg). Det var det vilde cirkus med 4 damer som alle på en gang skulle forsøge at se vigtige ud. USA når det er værst, virkeligt latterligt. De sluttede af med at ville have at vi skulle lave en brandøvelse, selvom vi har 250 m2 og 5 udgange som alle kan nåes på 5-7 sekunder... Mine midlertidige kolleger syntes vist det var lige plat nok og kommenterede at sådan var USA.
Fagligt har vi indtil nu brugt rogtogt meget tid på at se McKenzie dvdér fra de glade slut 80ére og starten af 2000 , men nu det endelig slut. har lidt svært ved at vurdereudbyttet af disse. specielt dem med ekstremiteterne, da der blandt faculty medlemmerne som deltager ikke rigtigt er super meget konsensus i deres klassifikationer af patienterne, men det fortæller selvfølgeligt bare at der stadig er et stort udviklingsarbejde at gøre med på dette område. Samt at andre måder at diagnosticere / klassificere på ikke indtil nu har kunne komme op med noget mere overbevisende på trods af flere årtiers forsøg,
Vi bruger rigtigt meget tid på teknikker og det er min oplevelse at det kun vil blive mere som tiden skrider og dvdérne er til ende. Det er pisse fedt at bruge tid på teknikkerne da der er en masse små finesser og teknikker i sig selv som jeg i min hverdag ikke har benyttet mig synderligt af. Det løfter virkeligt den daglige ræsonnering og sætter kraftprogressionen i sin rette kontekst.
Rent fagligt er dette også ugen hvor Scott kaldt mig en mechanical butterfly og den efterflg dag mente at jeg lige havde styret et fly i jorden med næsen først..... Når det er sagt har kritikken indtil videre været konstruktiv og brugbar og vores 3 ugers evaluering i fredags gik ganske godt. Så håber at jeg kan holde skruen eller nærmere vingerne i luften og kursen opadgående de næste 3 uger indtil næste evaluering. Ja selvfølgeligt alt i alt de næste 6 uger skulle gerne være opadgående.
Igår tog vi til San Antonio og var en tur på The Alamo og gik langs floden som løber gennem byen. Der var ligeledes et rodeo optog med western stil ud over hele byen, Super sjov oplevelse. skægt at se hvordan andre lande har deres særheder og traditioner.

søndag den 24. januar 2010

Ny uge

Lad mig starte med noget vi altid snakker om og ikke kan gøre noget ved alligevel, vejret. Den sidste uges tid har været med dagtemperaturer på mellem 19 og 24 gr. med alt lige fra regn til skyfrit. Det er også ugen hvor jeg er blevet introduceret til Texas barbecue, som er lidt anderledes end den i Dk men alligevel ved vi jo godt alle at alt der grilles er godt.

MDT er jo formålet med besøget så lad mig prøve at beskrive lidt om den proces jeg synes at jeg gennemgår. For det første er det enormt stimulerende at befinde sig i et miljø som har 20 års erfaring med skidtet og som stadig forsøger at udvikle og se mulighederne og dermed også de begrænsninger MDT har (sidstnævnte er der dog ikke blevet talt meget om - måske er det i grunden heller ikke relevant når man forsøger at lære noget nyt, begrænsningerne er det tilgengæld vigtigt at forstå hvad angår "røde flag"). Selv det som for npgle kan virke som en lille ligegyldig ting er noget som vi diskuter herovre, f.eks hvorfor det er relevant at kalde det klassificering frem for diagnosticering. Sidstenævnte læner sig op af det strukturspecifikke, hvilket jo ikke ligefrem er # one på listen når vi eskæftiger os med MDT. Jo længere tid jeg befinder mig her jo mere er den min fornemmelse tingene ændrer sig. Nysgerrigheden til at forstå hvad der sker når en patient responderer lidt anderledes end forventet er noget jeg har arbejdet en del med den sidste uges tid og jeg har den fornemmelse at det er et af de områder jeg fortsat vil kunne hente meget på. Scott taler meget om at være ambitiøs og ikke stille sig tilfreds med kun at gøre patienterne delvis bedre, men at køre dem helt i mål. Det at være nysgerrig har også gjort dem til skamme som mener at man ikke behøver bekymre sig om f.eks biomekanik, myotomer, dermatomer etc. når man benytter MDT. Man skal virkelig af og til grave tilbage til sin anatomividen for at se sammenhængen i hvad der sker med patienerne når de f.eks fortsat fortæller at de ikke er helt i mål / lidt for ofte stadig har symptomerne. Her kommer kraftprogressionen og "trafiklys-guiden" også ind i billedet, da disse belyser og afslører nye spor i jagten på det perfekte forløb. ( Dette være sig sådan set lige meget om der er tale om et simpelt posteriort derangement eller en kronisk smertepatient).

Dagene går temmeligt stærkt og skifter meget mellem at være fantaski og helt til rotterne hvor man bare ikke synes at det ligefrem glider. Desuden virker det rigtigt godt med at arbejde i halve timer frem for 20 min intervaller. Det tempo er jeg simpelthen ikke noget op i endnu. håber fandme det kommer.

7 uger endnu og jeg ser frem til dem alle. glæder mig dog til om 5 uger for så kommer resten af flokken fra Frydendal herover. Savner dem og er blevet enormt begejstret for dem som opfandt Skype som jævnligt gør det muligt for mig at se dem.

torsdag den 21. januar 2010

St. Davids Spine Center







Tænkte at det var på tide at få vist lokalitet og vogntøj frem.



Austin Spine center er en "satellit" for et større sygehus herovre som hedder St. Davids. St. Davids har klinikker rundt i hele byen. Så vidt jeg har forstået er det udover Austin placeret andre steder, dog primært inden for staten Texas grænser. Der er 4 terapeuter foruden Susan og jeg og 2 sekræterer. Deres sundhedssystem er markant anderledes end det jeg er vant til og jeg har valgt ikke at sætte mig synderligt ind i det. Det er dog tydeligt at der er nogle som kommer i klemme ind i mellem, og derfor ikke får den behandling der vil være hensigtsmæssig.
En anden ting jeg har noteret mig er det faktum, at stortset alle har fået foretaget enten et røntgen eller en mri, selv hvis de kun har haft symptomer i 1-2 uger... Jeg har heller aldrig mødt så mange "fusions" som i de knap to uger jeg har praktiseret herovre. Gad vide hvor mange de slår ihjel med røntgen? Endnu et andet "sjovt" indslag herovre er at vi skal spørge patienter om de ved hvorledes de skal vaske deres hænder ? Ja det er ret underholdende at overvære, det kræver dog selvfølgeligt overskud og det er der ikke altid lige meget af. En typisk dag er afgang fra 0630 og hjemkomst igen ca 12 timer senere. for så at ryge i den blå bog eller havne med en omgang McKenzie dvd ér.

Jeg så et Lance Armstrong citat den anden dag i et fitness center ( Han er fra Austin) som var "I never have a bad day, I have good days and great days" sådan tænkte jeg tirsdags og i dag tænkte jeg fuck jeg er stadig fucking clueless...
Den sølvfarvede pick up foran klinikken er den trofaste ganger som bringer os til og fra klinikken. Eftermiddagstrafikken er vanvittig. de ca 15-17 km fra vores logi til klinikken kan snildt tage 40-45 minutter. ligesom et fitnesscenter er "primetime" fra 16-19.












mandag den 18. januar 2010

Uge 2

Starten på en ny uge og mandag er allerede gået. Scot smuttedehjem i dag med dårlig mave ( havde tabt 5 pund i løbet af natten...) Det må være alt den tex mex, havde eller s den opfattelse at stærk mad klarede bakterier og den slags. Det betød en mentor til to studerende hvilket resulterede i to ting 1) mere ansvar og 2) desværre mindre supervision. Dog stadig nogle gode snakke om det der nu engang står i den der Blå bog. Eftermiddagen er gået med læsning på Starbucks. Martin ville vel kalde det terapi for sjælen? Deres Starbuck kaffe er virker stærkere end den jeg hidtil har kunne opstøve i Europa. Dette er dog absolut ikke et minus. Aftenen står på læsning for i morgen er tirdag og dermed endnu en quiz coming up.
Indtil videre har det gået meget godt med den anden studerende og jeg. Dog fattter jeg ikke at hun hver morgen bruger mere end end time på bad etc. måske fordi hun i hendes håndbagage medbragte mere end jeg gjorde i min rejsetaske... (f.eks. 7 par sko).
Vi skal se en del DVD med en masse undersøgelser / behandlinger og det kan være lidt en kamp at få lov at benytte tvét da Carolyn konstant har det kørende. Bortset fra det går det også ganske fint med at bo hos hende.

Ha det i DK, hører kulden er over jer igen. vi havde vist solskin og 18 gr. i dag

søndag den 17. januar 2010

Så gik den weekend

Søndag eftermiddag og klokken nærmer sig 1600.
Dagen igår gik med læsning en en blå bog jeg har medbragt hjemmefra. indholdet er noget omkring spinale lidelser og hvordan de kan kaldes forskellige ting alt afh. af hvordan de opfører sig.... Derefter en god løbetur, hvor jeg næsten for vild, så godt man har Garmin på armen til at guide en når det kniber. Aftenen gik med "after party" hos Scott og Catie hvor den selvfølgeligt stod på TEx Mex ( gad vide om de overhovedet spiser andet herovre ? Der havde været faculty møde fredag og lørdag og de sluttede af med aftensmad og afslappet stemning v. Scott. Talte bl.a. med Kathy Hoyt som stod for et af modulerne på den teoretiske del og Greg Silver. ( Manden der lavede studiet om centralisering i 1990 sammen med Ron kanon fin fyr med super meget erfaring at øse af). Aftenen sluttede af med at jeg bankede Greg i bordtennis. Så fik man da noget ud af sit fys studie. Mon ikke jeg stadig kan tæve både Mammen og Morten ?

Dagen i har stået gennemgang og praktik af lumbale teknikker hovedsageligt i sagittal plan og med den helt store lat shift korrektion som rosinen i pølseenden. superviseret af Dave Oliver , Scott, Kim og Chris . Det er da en 2 on 1 der vil noget.

Hep jeg er off

fredag den 15. januar 2010

Hey there ya´lll ( yyyoou aalll) Det siger de fandme hele tiden og selv resten af amerikanerne griner af det.
Austin er vel 15 grader og variende fra solskin til mega meget regn. Dog er næste uge fra søndag mere eller mindre kun solskin og i underkanten af 20 gr. Tilværelsen herovre er nu ganske fed og går stortset kun med fysioterapi, men det var vel også den oprindelige plan skullle jeg mene.
Alt er stort herovre lige fra shoppingcentrene, bilerne og folkene herovre, yes velkommen til verdens fedeste stat, alt under 150 kg er nul og niks. Tro da fanden de er kæmpe store, når man spiser ude er alt halv pris i forhold til DK og afstandene er så store at de kører til alt. Dette forklarer hvorfor 14 km tager 45 i myldretrafikken. Dette passer jo fint med mit tålmodige væsen...
De laver det bedste tex mex meicano mad og de spiser det faktisk også til morgenmad f.eks tortilla med æg. Generelt er deres udvalg af mad bare enormt. Så ja alt er større og mere mangfoldigt i Texas.
Vi er som tidligere beskrevet indlogeret ved Carolyn, hvilket går helt fint selvom man nogle gange har på fornemmelsen at hun næsten sidder og venter på at man kommer hjem, så der er nogle at snakke med.Hun er uden tvivl en rigtig sød dame med et stort hjerte. Det ser dog ud til at hun smutter i nogle dage, hvilket betyder vi sikkert ikke skal slås om retten til hendes tv.
austin skla der snusses til i denne weekend da der ikke har være ttid til det i hverdagene. Bliver rart at se andet end fysioterapi.
generelt er det faktist fedt herovre og folkene har indtil videre været super behagelige.

see ya´ll
Så gik den første uge af Dip programmet i Austin, 8 to go.

skulle du være familie, venner etc er det ikke sikkert du gider læse om fysioterapi og Dip program, og derfor er dette indlæg nok ikke synderligt ophidsende.

Mandag d. 12 var første dag på St. Davids Spine Center, som dip studerende møder man ind mandag lige lidt over syv og har første patient 07.30. Nå ja bye the way jeg var assigned til Scott H. som er den ene af 2 mentorer. ( Der er en 3. fys som er dip. mdt der tager over når en af de to andre ikke er tilstede. Generelt virker alle 3 uhyre skarpe rent fagligt).
Efter 5 minutter ved den første patient forsvinder ens mentor så i et kvarters tid, mens han på vej ud af døren lige nævner at det vil være en god ide´ at undersøge om patienten skal fortsætte sit regime eller der skal ske ændringer.... Så er man da igang med det det handler om. Generelt siger han i perioder faktisk ikke så meget, og når han ligesom siger noget er det som om det vil være en god ide´at overveje sit svar en ekstra gang. Derudover siger han som regel kun tingene en gang. (Jer der har været her kan nok nikke genkendende til dette).
Dette mønster med at vi går to ind til patienterne har gentaget sig hele ugen og som regel forsvinder Scott så efter 5 minutter og jo flere dage der er gået jo længere tid er der ligesom gået før man har set ham igen, hvis han da i det hele taget vender tilbage til den aktuelle konsultation. En af dagene kom han tilbage med et kæmpe smil på og jeg kunne sku ikke finde ud af hvad der var sket, indtil jeg fandt ud af at han lige havde været et smut ved frisøren mens jeg havde patienten. Og det vilde er sku da at man har fonemmelsen af at han faktisk alligevel ved hvad der er foregået..
Dagene er typisk fra 07.15 til 1800 og derefter har vi så set video med McKenzie, så jeg har da ikke umiddelbart de store problemer med at falde i søvn derefter.
En af de helt fede ting ved at være herovre er alle diskusionerne omkring det faglige, dette kommer sikkert til at rykke en del vedr. en forståelse og tilgang til systemet. Tirsdag og torsdag er quiz dage dvs under frokosten høres vi / debateres der forskellige emner som f.eks neurologisk us etc. Søndag i denne uge står den på teknikker på klinikken(sandsynligvis kun formiddag - vi skal da for fanden restituere på et eller andet tidspunkt). alt i alt har den her første uge faktisk ikke været så faglig krævende som forventet og så alligevel er jeg fuldstændig blæst i hovedet når jeg ryger i kassen.

søndag den 10. januar 2010

Hej alle

Nu er jeg og min medstuderende, Susan, blevet indlogeret hos Carolyn. Det virker faktisk meget fint. eget værelse og fælles bad og køkken. Vi ankom ret sent igår og derfor sov vi hos Scott. Dagen i dag er praktisk talt gået med at prøvekøre bilen og finde vej til klinikken, Randi det er en Mazda "pick up style" så bliver det da ikke bedre. Der er blevet handlet lidt og ellers er tiden vist bare gået. Hvor er det iøvrigt vildt med alle de biler der er på vejene en søndag.
I morgen starter vi så på det det hele handler om, det virker dog til at selve dagen i morgen bliver ganske tilforladelig og intro-baseret. (Men jeg slipper nok ikke for at ta slips på af den grund.....) Hvilket minder mig om at jeg skal huske at have fundet beskrivelsen til at binde en slipseknude på nettet inden jeg ryger til køjs.

ps til de af jer der ikke kan forstå hvorfor jeg ikke svarer på telefon, herunder sms er det fordi at min telefon kun er dual band og herovre kræves der vist det der kaldes quad band.. hvor fanden skulle man lige vide det fra?