Denne uge har været en af de hårde af slagsen, jeg var bestemt klar til weekend allerede i tirsdags. Det er tydeligt at mærke at presset lige nu er vokset fra både mig selv og mentorer herovre. Der er i de seneste uger kommet flere og flere ting i spil som jeg forsøger at integrere i min omgang med patienterne og at være så naiv at tro at alt bare sidder på ryggraden efter 5 uger herovre holder ikke. Det eneste der sidder på ryggen er vist en fyr ved navn Scott Herbowy. Jeg har indtil videre ikke set ham lave en eneste beslutning hvor han ikke var 5 skridt foran mig i sin tankegang. Gad vide om hans hjerne er født til at tænke mekanisk? vi har de her ugentlige quizér hvor man efterfølgende altid føler at man er blevet taget med bukserne nede selvom man selv synes, at ,man da var rimeligt godt forberedt. Jeg har sq da aldrig før brugt 45 minutter på at diskutere ipsilaterale shifts. Samtidigt er et svar sjældent godt nok hvis ikke det ordret står sådan i bogen. Frustreret nej - presset ja! Dog er det min opfattelse at det kommer mig tilgode i det lange løb ( forhåbentligt).
Det har været en uge med flere cervikale manipulationer en jeg nogensinde havde forestillet mig at jeg skulle komme til at fyre af i hele min fys karriere. Man bliver lidt øm når man selv er medie 50% af tiden. Men fedt at optimere de manuelle færdigheder.
Det var også ugen hvor vi var 4 terapeuter til en skulder som ikke helt makkede ret. Mega fedt at udnytte hinandens ressourcer - sjovt nok holdt den første klassifikation ikke så mon ikke der er andre end mig som burde have været en "mechanical butterfly" lidt tidligere i forløbet ?
Weekenden er gået med at passe en af mentorernes hus og hund hvilket har været rigtigt fint istedet for altid at hænge ud v Carolyn. Jeg kan godt begynde at mærke afsavnet af familien. Samt det at vi altid er to (Min medstuderende og jeg) som skal indpasse os efter hinanden begynder til tider at være lidt anstrengende - bare en times pusterum foran computeren eller bag en lukket dør gør underværker og så kan man snildt lidt igen.
4 forhåbentligt fede og vel hårde uger venter forude.
søndag den 14. februar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar