Familien genforenet

Mandag i denne uge var sidste dag hos Carolyn, afskeds salutten var pandekager til morgenmad og en kartoffelmoser.
I lufthavnen stod en fyr i skjorte og slips, så ham samlede Carl-Emil og jeg op......He he farmand havde kun trænet dynamisk biceps og havde helt glemt den statiske, så sønnikes vægt sved lidt i armen.
Kim havde lånt sin bil ud til mig så familien kunne blive fragtet til vores nye hjem for de sidste 2 uger i Austin, Butler cottage. Kun 5-10 minutters gang fra klinikken. Helt fantastisk istedet for at sidde fast i trafikken hver morgen og ikke mindst når vi skulle hjemover. Her tog de 16 km let 60-70 min.
De første par dage brugt vi, de ny ankomne, på at blive tøet op i solskinsvejret - ahhhhhh ahhhh det kan vi li...... Mens Brian tager på job og bliver klogere tåger vi rundt i supermarkederne og prøver på at finde logikken bag placeringerne, tager på legepladsen eller kigger på påfugle i haven.
Ja jeg forsøger at rykke det sidste ud af programmet herovre og der er uden tvivl begyndt at melde sig en forventning til at afslutte fint og ordentligt den sidste uge. Der skal jo snart præsteres og tankerne går på om man har erhvervet sig et tilstrækkeligt kompetenceniveau til at levere varen. Tydeligt at også underviserne ikke pakker tingene ind hvis det ikke lige er på niveau med det forventede. De har dog alle været super rare og udlånt både babyseng og bil til os. Kim har faktisk lånt os bilen hele weekenden og tilbudt at passe Carl-Emil. Apropos weekend her skal Carl-Emil og Randi introduceres til Austins diversity, udover legepladser og supermarkeder og vi skal et smut over til Scott og Katie til frokost.
Udover at underviserne presser på, så er der jo også en mor, som synes, at man skal være to til natteroderiet - gabb - og det her Brian lykkeligt glemt alt om, så stakkels Brian, det er lidt hårdt...... Så er det tydeligt, at jeg de sidste 7 uger helt har glemt, hvordan man er kærester!!! Jeg putter mig ind til min søn, og sover før Brian overhovedet overvejer at børste sine tænder.... Til de fysioterapeut interesserede tror jeg at jeg så mit første anterior - posterior derangement i dag, yeahah, yes til jer andre ja det er noget nørdet men det er da pisse fedt. husk McKenzie er ikke alt (Randi). Havde en patient i dag som mente at os mcKenzieterapeuter var ret anale - sådan havde jeg ike tidligere tænkt over det men måske har hun en pointe who knows ?
Aftenmåltiderne er som en picnic hver aften, da vi sidder på gulvet og spiser, hvilket typisk ender med knægtens fødder i alle tallerknerne, men fedt at være sammen igen.