Good bye Austin - Hello N. Y.

9 fede uger på dip rutschebanen er nu slut. Det har været en helt utrolig oplevelse som alle der ønsker et spark bagi og med interesse for MDT bør give sig selv. De faglige udfordringer og de meneskelige oplevelser har været den perfekte kombination. Hver 3. uge er jeg blevet evalueret og har set hvad mine stærke og svage sider har været. Hvor man så har intensiveret arbejdet med de svage og forsøgt ikke at glemme de stærke indtil den næste evaluering - og alligevel har man så glemt noget undervejs. Det er fedt at se at der er sket fremskridt som tiden er gået og jeg føler da at mit MDT niveau er rykket en del siden forløbets start.Jeg vælger at se mine 9 uger herovre som en begyndelse på en proces som skal fortsatte når jeg har dansk muld under fødderne igen, og som forhåbentligt skal ende med en DIP eksamen engang i løbet af indeværende år. Det intensiverede forløb herovre har umiddelbart givet min arbejdsgang nogle mere rationelle metoder. Men hvad der også har været meget vigtigt for fremtiden som fys, er at det har nuanceret tingene i dagligdagen, ikke mindst på grund af Scotts opfordringer til at være mere nysgerrig og ambitiøs når tingene ikke lige passer ind i vores "kasser".

At arbejde et sted hvor sproget og befolkningen anderledes var satme trættende i starten - jeg var helt blæst i hovedet om aftenen, men en fed måde at lære en anden kultur på. Desuden er befolkningen i Austin ( Texas generelt ) ikke hysteriske hvis ens ordforråd til tider ikke er helt fyldestgørende altid. Så til de der overvejer Austin som næste destination på jeres MDT sti skal i ikke lade sproget stoppe jer. Det kan også sagtens anbefales at have familien med på en del af programmet herovre, dog vil jeg ikke anbefale hele forløbet da der bruges rigtigt mange timer på klinikker og med medstuderende. ( 06.30 - 19.00 er ikke en unormal dag) Samt ca. 3-4 lør eller søndage herudover hvor man mødes på klinikken for at øve manuelle teknikker. Min medstuderende og jeg brugte nok ca. 5 dage om ugen efter arbejde hvor vi øvede teknikker i mindst 1 times tid. Udover engelskprøve, den teoretiske del på Otago universitetet og lyst til at udvikle sig indenfor MDT er der yderligere to ting som man bør have overveje inden man vælger Austin. 1)Man bør ikke tage herover hvis man er arrogant og tror man ikke skal arbejde for at udvikle sig, 2) man skal heller ikke være for følsom / tage tingene for tungt, specielt ikke når man ikke kan svare på spørgsmålene på quizerne i frokostpauserne. ("Bare rolig vi andre ku´sq heller ikke svare på alt og nogle gange meget lidt.." )

Austins indbyggere og ikke mindst mine kolleger har været med til at gøre oplevelsen helt super for både Carl-Emil, Randi og jeg. Kim har lånt os deres ene bil de sidste par weekender så vi rigtigt har kunne komme omkring i Austin. Vi har nydt solen og Shoppet på South Congress som er kendt for at være den lidt mere afslappede del af Austin og hvor det faktisk er muligt at gå fra butik til butik, istedet for altid at må benytte bilen. Et smut forbi Carolyn, så hun kunne se Cal-Emil. Solnedgang på Mt. Bonnell. Søndag gik med Gospel på Maria´s taco express diner´ og drage festival i Zilker Park. Her fik Carl - Emil selvfølgeligt også dyppet fødderne ( og hele kroppen) i Barton Springs - Det betyder åbenbart ikke noget for ham at temperaturen ikke var a la´svømmehal. HVis vi engang kommer tilbage til Austin må vi huske at ta et smut forbi " Chicken shit bingo - baren. Mandag formiddag forlod vi Austin, selvom vi begge overvejede bare at blive i Austin som vi kommer til at savne. "Keep Austin Weird"

New York for vores fødder og den har vist sig fra sin bedste side, solen har skinnet siden vi kom og hotellet er i top hvad angår placering og service. Specielt når man rejser med en bette livlig dreng. Vi har set Little Italy og Chinatown (Carl-Emil synes godt om deres pasta), Statue of Liberty, Ground Zero / World Trade Center og ellers bare gået rundt og set N.Y. på må og få. I dag er det St. Patricks Day så hele byen er i grønt. Vi benyttede morgenen til at komme op på 86. etage (320 m over asfalten) af Empire State og se udover byen.
Folkene i Austin var sikre på, at vi ville opleve at folk i N.Y. var næsten direkte uhøflige, men synes faktisk ikke det var så slemt, men nok fordi de minder mere om os danskere - vi passer os selv....
I dag vender vi næsen mod Central Park og Times Square til mere fest og farver. I morgen er det N.Y. farvel og så er det goddag DK og Aalborg fredag morgen.