Ny uge

Lad mig starte med noget vi altid snakker om og ikke kan gøre noget ved alligevel, vejret. Den sidste uges tid har været med dagtemperaturer på mellem 19 og 24 gr. med alt lige fra regn til skyfrit. Det er også ugen hvor jeg er blevet introduceret til Texas barbecue, som er lidt anderledes end den i Dk men alligevel ved vi jo godt alle at alt der grilles er godt.

MDT er jo formålet med besøget så lad mig prøve at beskrive lidt om den proces jeg synes at jeg gennemgår. For det første er det enormt stimulerende at befinde sig i et miljø som har 20 års erfaring med skidtet og som stadig forsøger at udvikle og se mulighederne og dermed også de begrænsninger MDT har (sidstnævnte er der dog ikke blevet talt meget om - måske er det i grunden heller ikke relevant når man forsøger at lære noget nyt, begrænsningerne er det tilgengæld vigtigt at forstå hvad angår "røde flag"). Selv det som for npgle kan virke som en lille ligegyldig ting er noget som vi diskuter herovre, f.eks hvorfor det er relevant at kalde det klassificering frem for diagnosticering. Sidstenævnte læner sig op af det strukturspecifikke, hvilket jo ikke ligefrem er # one på listen når vi eskæftiger os med MDT. Jo længere tid jeg befinder mig her jo mere er den min fornemmelse tingene ændrer sig. Nysgerrigheden til at forstå hvad der sker når en patient responderer lidt anderledes end forventet er noget jeg har arbejdet en del med den sidste uges tid og jeg har den fornemmelse at det er et af de områder jeg fortsat vil kunne hente meget på. Scott taler meget om at være ambitiøs og ikke stille sig tilfreds med kun at gøre patienterne delvis bedre, men at køre dem helt i mål. Det at være nysgerrig har også gjort dem til skamme som mener at man ikke behøver bekymre sig om f.eks biomekanik, myotomer, dermatomer etc. når man benytter MDT. Man skal virkelig af og til grave tilbage til sin anatomividen for at se sammenhængen i hvad der sker med patienerne når de f.eks fortsat fortæller at de ikke er helt i mål / lidt for ofte stadig har symptomerne. Her kommer kraftprogressionen og "trafiklys-guiden" også ind i billedet, da disse belyser og afslører nye spor i jagten på det perfekte forløb. ( Dette være sig sådan set lige meget om der er tale om et simpelt posteriort derangement eller en kronisk smertepatient).

Dagene går temmeligt stærkt og skifter meget mellem at være fantaski og helt til rotterne hvor man bare ikke synes at det ligefrem glider. Desuden virker det rigtigt godt med at arbejde i halve timer frem for 20 min intervaller. Det tempo er jeg simpelthen ikke noget op i endnu. håber fandme det kommer.

7 uger endnu og jeg ser frem til dem alle. glæder mig dog til om 5 uger for så kommer resten af flokken fra Frydendal herover. Savner dem og er blevet enormt begejstret for dem som opfandt Skype som jævnligt gør det muligt for mig at se dem.